Nogle oplysninger om islandsk landbrug
Nogle oplysninger om islandsk landbrug
Nogle oplysninger om islandsk landbrug
Landbrug har sammen med fiskeri været det bærende erhverv i Island helt fra landnamstiden op til midten af det 20. århundrede. Landnamsmændene førte sine husdyr med fra Skandinavien, og såvel den islandske kvægrace som den islandske hest og fåreracen har udviklet sig gennem århundrederne uden blanding med andre racer. Den islandske svinerace døde derimod ud efter nogle århundreder, men efter at man i det 20. århundrede importerede en ny bestand, er svineavl blevet en fast del af islandsk landbrug og giver nu et udmærket resultat. En lignende udvikling har man set inden for fjerkræavl, selv om den såkaldte landnamshønserace stadig holdes forskellige steder, dog mest af kulturel interesse.
Islandsk landbrug hører lovgivningsmæssigt under Fiskeri- og landbrugsministeriet, der bl.a. beskæftiger sig med udnyttelse af landets ressourcer, internationalt samarbejde, udførelse af frihandelsaftaler, prisfastsættelse, handelstraktater i samarbejde med udenrigsministeriet, fødevaresikkerhed, forbrugeranliggender, landbrugets tilplantningsprojekter og opsyn med statsejede jorder.
Islands samlede areal er på 103.022 km2. Bevoksede arealer, græsgange og opdyrket jord udgør 27.000 km2. Antallet af landbrugsejendomme er i dag ca. 3.400 og bedrifter ca. 3.200.
Landbruget står nu for ca. 1,1 % af bruttonationalproduktet, en procentdel der har været dalende gennem de seneste årtier. Cirka 3,4 % af Islands arbejdsstyrke arbejder nu ved landbruget.
[Der lægges stor vægt på de islandske landbrugsprodukters renhed, kvalitet og sundhed. Individuel mærkning af husdyr tager sammen med kvalitetskontrolsystemer sigte på en bæredygtig produktion og er en forudsætning for sporbare produkter.]
De vigtigste husdyrtyper er følgende: får (450.000), malkekøer og andet kvæg (65.000), heste (75.000), svin (4.000) og fjerkræ. En stor og varieret mængde grøntsager dyrkes udendørs, ligesom man i geotermisk opvarmede drivhuse dyrker mange forskellige slags grøntsager og blomster.
Fåreavl, mælkeproduktion og kvægavl har traditionelt været drevet på relativt mange og små familieejendomme af gårdejerne selv, men takket være tekniske fremskridt er bedrifternes antal nu faldet, i takt med at de enkelte bedrifter er blevet større. Denne ændring har i en del tilfælde nødvendiggjort brug af lønnet arbejdskraft.
Antallet af heste er steget gennem de seneste år, og heste avles nu såvel på bondegårde som på specielle hestefarme og hos individuelle. Den islandske hest er uhyre populær såvel i Island som i flere og flere europæiske lande. Personer fra mange forskellige lande har ansøgt om arbejde på islandske hestefarme for at lære mere om denne hesterace, hvordan den fodres og passes og hvordan den bedst kan dresseres.
Forbruget af svinekød er i løbet af de seneste årtier steget i Island, og der tilbydes nu et stort og varieret udvalg af svinekødsprodukter. Produktionen foregår overvejende på store svinefarme. Det samme gør sig gældende inden for fjerkræavl og da specielt hvad angår kyllinge- og ægproduktion. På disse kyllinge- og hønsefarme arbejder i dag et stort antal arbejdere fra andre lande.
Udendørs og drivhusgartneri har en lang historie i Island, og grøntsager såvel som blomster og champignoner anses for at være kvalitetsvarer, der nyder voksende udbredelse. Også i denne sektor finder man udenlandsk såvel som islandsk arbejdskraft.
Man har gennem de seneste år gjort forsøg med kornavl på mange forskellige steder i Island, og der tilsås hvert år et større og større areal. Det drejer sig fortrinsvis om byg, der for langt den største del anvendes til dyrefoder men nu også forsøgsvis sælges i fødevarebutikker.
I løbet af det sidste årti har man i Island gjort forsøg med produktion af økologiske landbrugsvarer så som mælk, kartofler, gulerødder, æg og kød. Denne produktion er endnu relativt begrænset men nyder voksende popularitet og vil uden tvivl kun vokse sig større.
De respektive landbrugssektorer har hver sin interesseorganisation, hvor man kan få detaljerede oplysninger om sektorernes størrelse, bedrifternes antal og andre relevante oplysninger.
Fællesorganet for islandsk landbrug er Bændasamtök Íslands (Islands Landbrugsorganisation), hjemmehørende i Bændahöllin v/Hagatorg, 107 Reykjavik.